Dagbog fra Norge (2021)

12. august (Hjemmefra – Gøteborg): Vi pakker bil og kører hjemmefra kl. 10. Vi har ingen hast, da vi bare skal mødes med Susanne og Ove på hotellet uden for Göteborg inden kl. 18:30 hvor vi skal have aftensmad. Vi holder pause ved vandet og spiser lidt frokost. Det blæser lidt koldt fra vandet, så vi bliver ikke så længe, men finder en vej ind over landet af de små veje i stedet for at køre af motorvejen. Det er en rigtig køn tur med klipper, skov og søer og de skønneste små træhuse.
Susanne ringer mens vi spiser frokost. De er lige ankommet til hotellet og er helt oppe at køre over hotellet, værelset og området. Det er bare så skønt siger hun. Så glæder vi os naturligvis endnu mere til at komme frem. Hvilket vi er et par timer senere. Susanne har helt ret. Det er virkeligt flot og specielt idet hotellet, som hedder Nääs Fabriker, er et gammelt bomuldspinneri og alle bygninger omkring hotellet relaterer sig produktionen fra omkring 1926 og før. Det ligger lige ned til en stor sø, som vi har udsigt til fra vores værelser. Vi kan simpelthen ikke ønske os bedre værelse og omgivelser.
Vi går lidt rundt på området og nyder det og kører herefter en lille tur til Alingsås, som ligger 15 km derfra. Det skulle være en hyggelig gammel by med en masse cafeer. Vi bliver dog noget skuffet. Der er ganske vist nogle cafeer og nogle gamle bygninger, men det er ikke, som vi havde forestillet os, så vi kører hurtigt hjem igen og får en gin tonic inden vi går ned til aftensmaden, som er grillbuffet og smager forrygende.
Vi går tidligt i seng, da vi er trætte oven på en køredag og nogle stressede dage op til ferien. Så vi trænger til en god nats søvn. 

13. august (Göteborg – Fjällbacka): Vi ville godt have blevet en dag eller 2 længere på det skønne Näâs Fabriker, men vi skal videre. Vi er jo kun på gennemrejse på vej til Norge. Men vi er sikre på, at vi skal herop igen og se nærmere på området, hvor der bl.a. er Sveriges største golfanlæg og det skal prøves på et tidspunkt.
Vi får den mest fantastiske morgenmad. Der er alt hvad hjertet kan begære.
Vi skal kun nå til Fjällbacka, som ligger ca. 125 km nordpå. Vi kører dog ikke den lige vej, som er motorvejen. Vi tager turen ud over øerne i skærgården fra Stenungsund. Det er en pragtfuld tur, hvor vi kører ad små veje og fra ø til ø. Nogle øer er forbundne med broer, men vi må også med færge 3 gange. Det er små færger, hvoraf 2 er wiretrukne og turene tager kun 5-10 minutter. Den sidste færge er noget større og det tager 15 minutter at komme over med den. Vi havde regnet med, at vi skulle betale for færgerne, men de er helt gratis. De betragtes som en almindelig vej og forbinder de små samfund herude i skærgården, så de er gratis. Det er jo herligt for os.
Som sagt er det en super smuk tur, hvor vi må stoppe flere gange for at nyde udsigten til vandet klipperne og de smukke små huse. Det er bare så idylisk det hele. Det eneste vi kunne ønske os mere var at vejret var lidt bedre. Det regner ikke, men der er heller ikke megen sol. Landskaberne ville helt sikkert være endnu flottere, hvis solen havde skinnet og der havde været blå himmel, men vi kan tilsyneladende ikke få det hele. Vores tur hen over øerne i skærgården fører os til Lysekile, hvor vi går en tur. Susanne og jeg havde set nogle billeder af røde huse på pæle ude i vandet, som vi mente var i Lysekile, men det har åbenbart været fra et andet sted. Vi kan i hvert fald ikke finde husene, men det er stadig en skøn by med husene bygget op af klipperne og det er de skønneste træhuse. Det er sådan nogle gader, som man næsten tror kun findes på film. Det ene hus flottere end det andet, og træhusene giver et helt specielt miljø af fred og ro og tryghed på en eller anden måde 🙂
Vi ville have spist frokost i Lysekile, men synes kun vi kan finde spisesteder med fish and chips og vi er ikke lige til pommes frites nu.
Vi kører derfor videre til Fjällbacka, hvor vi finder et sted, hvor vi får en skøn fiske/skaldyrssuppe. Desværre er vejret nu helt forfærdeligt. Regnen står ned, så vi må nærmest løbe tilbage til bilen for ikk at blive gennemblødte. Det er super ærgerligt for vi ville selvfølgelig gerne have gået en lang tur i byen og måske set nogle af de steder vi kender fra tv-serien Fjällbacka-mordene.
Vi kører i stedet op til det hus vi har lejet for natten. Det bliver vi bestemt ikke skuffet over selv i dårligt vejr er det helt forrygende både indvendigt og udvendigt og vi har aldrig haft så skøn en udsigt før. Vi kan fra de skønne store stuer sidde og kikke lige ud over skærgården med klipperne og øerne, da huset ligger temmelig højt. Vi havde regnet med at skulle sidde ude på terrassen med gin tonic og spise aftensmad, men det kan vi desværre ikke p.g.a. vejret.
Det klarer dog senere op, så vi kan gå en tur ned til standen og byen og hele vejen rundt om Kungsklippen. Det er en skøn tur, som vi alle 4 nyder. Vi har jo siddet ned en god del af dagen og trænger til at røre os.
Hjemme igen nyder vi bare at sidde og kikke ud over vandet og øerne. Den udsigt kan man bare ikke få nok af. Efter den sene frokost nede i byen, bliver aftensmaden blot et par rugbrødsmadder og kold hvidvin 🙂

14. august ( Fjällbacka – Vrådal): Vi vågner til en flot solskinsdag, hvor vi rigtig kan nyde udsigten fra vores vidunderlige villa. Øerne, vandet og klipperne er bare så flotte. Det var også et flot syn i går, men i dag med sol på er det endnu smukkere. Det er faktisk ærgerligt at vi allerede skal videre i dag, men som sagt, er vi kun på gennemrejse i Sverige, da det er Norge, som er vores destination.
Efter morgenmaden, som vi jo selv må lave i dag, pakker vi bilerne og kører mod Norge. Det er en flot strækning nord for Fjällbacka langs vandet, men vi har en lang køretur i dag, så vi kører på motorvejen, så snart det er muligt og op mod Svinesund, hvor vi skal over grænsen til Norge. Vi har hørt om nogle, som har siddet i kø i 5 timer ved grænseovergangen p.g.a. tjek af pas og coronapas. Det magter vi næsten ikke, da vi i forvejen skal køre 340 km, som er estimeret til 4,5 time, så vi krydser fingre for at de har fået styr på kontrollen, så vi ikke skal vente for længe.
Der er ca. 2 timers kørsel til grænsen og spændingen stiger! Det er lørdag og der er ikke specielt mange bilen på motorvejen, så det ville undre os meget, hvis der opstår kø ved grænsen, men man kan jo aldrig vide. Vi kører over Svinesundbroen og kommer til kontrolstationen. Der er kun 5 biler foran os. hvor heldig kan man være 🙂 Vores dag er reddet. Ulrich og jeg kører lige igennem, da vi har både pas og coronapas klar på mobilen. Det går ikke helt så let for søster og svoger, som har printet deres coronapas og viser dem til betjenten. QR-koden kan han ikke læse på printet, så de skal finde passene på mobilen. Susanne har hentet app´en ned på telefonerne, men de har ikke været inde endnu, så de skal først igennem processen omkring oprettelse af login mv. Det tager sin tid, men til sidst lykkes det med lidt asistance fra mig og betjenten er tilfreds og de bliver så også lukket igennem. Heldigvis. Det havde ikke været godt, hvis ferien skulle slutte her p.g.a. manglende coronapas!
Lettede over at være kommet over grænsen kører vi videre over Drammen og Kongsberg. Vi stopper flere steder for at nyde udsigterne og spise frokost og vi besøger også Norges største stavkirke i Heddal. Den er mægtig flot og dufter af tjære og står som om den er opført for få år siden, men den er faktisk opført helt tilbage i det 13. århundrede og er den eneste af de tilbageværende 28 stavkirker i Norge, som har 3 tårne.
Vi bliver desværre afbrudt i vores beundring af stavkirken, da det begynder at regne voldsomt. Det har været et meget foranderligt vejr hele dagen. Den ene øjeblik skinner solen og det næste regner det!
Vi fortsætter af E134 til lidt efter Seljord, hvor vi kører fra og kører af en mindre hovedvej, som kører langs søer og op over pas med de mest vidunderlige udsigter. Vi er kommet til Norge med de skønne bjerge og søer. Her er så flot. Der er stor forskel på Sverige og Norge. Måske lidt større end vi umiddelbart havde forestillet os. Både de små byer og byggestilen på husene er meget forskellige. Begge dele er flotte og hyggelige, men der er alligevel forskel.
Vi er fremme i Vrådal og hotel Strand ca. kl. 15 og bliver mødt af en receptionist, som straks gør os opmærksom på at indtjekning først er fra kl. 16! – men hun skal se om værelserne er klar. Det er ikke den bedste velkomst at få. Det viser sig at værelserne er klar, men da vi kommer op og ser vores er vi absolut ikke tilfreds. Vi har fået værelse på bagsiden af hotellet og ser ud i en græsmark og høje træer. Susanne og Ove er mere heldige. De har fået med søudsigt, hvilket vi også havde regnet med, da hotellet ligger lige ned til en stor sø. Vi er derfor straks nede i receptionen og spørge om et andet værelse, men det kan ikke lade sig gøre. Der er fully booked! På forespørgsel kan vi få et andet værelse i morgen, men så skal vi stå uden værelse fra kl. 10 til kl. 16! Der er ingen fleksibilitet at spore. Vi er absolut ikke tilfredse. Susanne vil opmuntre os lidt, så hun inviterer på kaffe på terrassen ned til søen. Det går dog heller ikke så godt. Hun kan ikke bestille hos tjeneren, men skal scanne en QR-kode og lave bestillingen og betalingen via en app. Det volder lidt problemer, men lykkedes til sidst. Tror vi! Efter 20 minutter har vi stadig ingen kaffe fået. På forespørgsel hos tjeneren får vi at vide at han ikke har modtaget nogen bestilling, men han laver dog 4 kopper kaffe til os. Det er de dårligst kopper kaffe vi har fået. Kopperne er kun halv fyldte og kaffen er lunken!
Nu trænger vi virkelig til en gt! Så vi finder en tagterrasse, hvor vi kan have vores egen gt med og sidder så her i solen og nyder dem. Vi har bestemt ikke fået noget godt indtryk af dette ellers ikke helt billige hotel. Vi havde ellers sat forventninger højt efter de andre gode overnatningssteder vi har haft og også ud fra hotellet egen hjemmeside. Nu mangler det bare at maden heller ikke er god!
Hotellet er som sagt fully booked, så det samme er spisesalen selvfølgelig, men der er buffet og vi har fået bestemt tid til, hvornår vi skal komme for at undgå, at der opstår køer. Måske er det også p.g.a. corona-restriktioner.
Vi bliver som sagt lukket ind i hold og det fungerer. Der er ikke nævneværdig kø ved buffeen og maden er absolut ikke, som den øvrige betjening vi har oplevet. Alt er flot sat op. Der er rigeligt af det og det smager så godt. Her bliver vi absolut ikke skuffede og tjenerne er også meget servicemindede. Så dagen ender alligevel med en rigtig god oplevelse.

15. august (Vrådal): Der er næsten blå himmel, da vi vågner, så det lover godt for dagen. Vi skal op og vandre på fjeldet i dag, men vi skal selvfølgelig lige have morgenmad først. Vi er spændt på om morgenmaden er lige så god som aftensmaden i går aftes. Vi bliver ikke skuffet. Det er rigtig godt. Der er alt på buffetten, så vi bliver godt fyldt op 🙂
Ulrich havde fundet en god rute i aftes på 12,5 km og 650 højdemeter, men efter at have sovet på det ombestemmer vi os. Vi kunne nok godt selv klare turen efter lige at have vandret i Østrig, men vi er ikke sikre på hvad Susanne og Ove formår, så vi vælger en anden tur, som kun er på 8 km og ca. 400 højdemeter op på Venelifjell. Det er næsten i baghaven af hotellet.
Vi skal blot 2 km i bil ned af landevejen og derefter 4,5 km op af en grusvej, hvor der er parkeringsplads og udgangspunkt for 4 ruter af forskellig længde. Vi vælger en tur, som går op til toppen af Venelifjellet, hvorfra man har en pragtfuld udsigt ud over bjerge og dale og søer. Det er så smukt. Toppen er kun i 905 meters højde, men det er jo ikke Østrig, så det er højt her og man kan se langt rundt. Vi går på klipper og nogle steder må vi have fat i et tov for at trække os op. Jeg er meget spændt på, hvordan Susanne klarer det, men det går helt fint. Hun er blevet mere adræt med alderen 🙂
Vegetationen skifter med højden og der er store variationer. Det er meget flot at gå her. Vi kommer forbi et par søer og hvis vi havde haft badetøj med kunne vi have taget en svømmetur. Men vi har hverken badetøj med eller lyst til at svømme. Så varmt er det heller ikke 🙂
Vi går op over fjellet og ned på den anden side og går så langs fjellet tilbage. Det er en rigtig god tur. Den er flot og afvekslende og ikke for krævende. Her kan alle nogenlunde fitte personer være med. Du kan se turen her.
Vi er tilbage ved bilen ved 14-tiden og tænker at vi kan finde et sted at spise frokost i den nærliggende by, så der kører vi hen, men der er ikke et eneste spisested! En søgning på nettet viser, at der er 16 km eller 42 minutter til nærmeste spisested ud over hotellet, vi bor på!
Det ender med at vi kører hjem til hotellet og smører os et par rugbrødmadder og spiser på terrassen, hvorefter vi sætter os i liggestolene i haven og læser og slapper af indtil det er tid til gt og efterfølgende aftensmad. Der er igen skøn buffet, men i aften er der ikke så mange mennesker på hotellet, så der er lidt mere roligt i spisesalen.

16. august (Vrådal – Geilo): Vejret har været meget omskifteligt i dag med både sol og regn, men vi har kørt en fantastisk tur på omkring 200 km igennem de skønneste landskaber. Vi har virkelig fået et indblik i hvad Norge har at byde på af natur på denne tur. Vi har kørt på småveje uden ret mange biler, så det kan foregå stille og roligt og vi kan nyde omgivelserne. Vi har været igennem skove, langs søer og elve over bjerge af snoede veje og ud over kæmpe store vidder og igennem små byer.
Vi startede med at køre af E134 til Åmot og derefter nordpå af 37 op til Rjukan, hvor kampen om det tunge vand foregik under 2. verdenskrig. Desværre regner det temmelig meget, da vi når til Rjukan Fossen og skyerne hænger lavt, så vi kan slet ikke se fossen, selv om vi går ud af den gamle sabotagesti, hvorfra man skulle kunne se fossen. Vi må i stedet krybe våde ind i bilerne igen og fortsætte nordpå. Det bliver ret nord fra Austbygdi ad en lille vej som er meget smuk langs en elv indtil vi møder rute 40, som vi følger helt til Geilo. Vi er her lige i udkanten af Hardangervidden og kører over et helt fantastisk landskab, som vi ikke har set magen til før. Det nærmeste vi kommer det er nok på Island. Det er kæmpe vidder, hvor der ikke er et eneste træ. Al vegetation er under 20 cm. Det er helt specielt og betagende. Der er enkelte huse spredt ud over området, men guderne må vide, hvad folk laver her. Der er i hvert fald langt til naboerne 🙂 og her er meget vindomsust og koldt.
Hen på eftermiddagen kommer vi frem til Geilo og Vestlia Resort, som er et pragtfuldt stort hotel. Desværre starter vi igen med at skulle klage over værelsestildelingen, da vi har bestilt 2 ens værelser, men får 2, godt nok ved siden af hinanden, men der er meget stor størrelsesforskel og forskel i udstyr. Vi trækker igen det korte strå og må ned i receptionen og bede om nyt værelse. Det lykkes heldigvis at få 2 ens værelse men på hver sin etage, hvilket er OK.
Vi mødes til gt inden vi går ned til aftensmaden, som er virkelig god og derefter er vi grydeklar.

17. august (Geilo): Wauw. Vi har haft en skøn dag, hvor solen har skinnet hele dagen med kun få skyer. Det har været den helt perfekte dag til at vandre lidt oppe i højderne. På anbefaling fra receptionisten kørte vi op til Prestholt en tur i bil på ca. 1/2 time og gik så en rute der kaldes Prestholtrunden. Det er en rute på 6,5 km 467 højdemeter og den tog os 3,5 time. Den første time var lidt hård, da det kun gik op af af naturlige trapper, men man blev så rigeligt belønnet på toppen, som kun er i 1695 meters højde, men da det er det højeste punkt i miles omkreds, så er der 360 graders udsigt ud over endeløse vidder. Meget flot.
Turen ned foregik over en stenørken, så der var som at være bjergged, hvor man sprang fra sten til sten. Det var ikke lige det Susanne og Ove havde forestillet sig, men de klarede det fint. Vi mødte andre, som var rigtig usikre på benene og måske slet ikke skulle have været på denne tur, men vi så dem heldigvis komme ned, da vi kørte tilbage til hotellet. Du kan se vores tur her.
Hjemme på hotellet slapper vi af på værelset indtil det er tid til gt og aftensmad. Igen får vi en skøn menu. Vi kan bestemt ikke klage over hverken morgenbuffet eller aftensmaden. Det er helt perfekt.

18. august (Geilo – Lofthus): Vejret er ikke helt så godt i dag. Vejrudsigterne lover regn og skyer. Vi var heldige i går med at have sol hele dagen. Så heldige ser det ikke ud til, at vi bliver i dag, hvilket er ærgerligt for vi skal køre igennem fantastiske landskaber igen i dag, hvor solen ville gøre underværker, men vi må tage det, som det kommer.
Vi skal ikke køre så langt, kun ca. 130 km, så vi kan køre ganske langsomt. Vi skal over Hardangervidda, som starter lige uden for Geilo. Vi har hørt så meget om denne kæmpe højslette, som vi så en bid af forleden dag på vej til Geilo.
Hardangervidda er Europas største plateau med et subpolært klima. Det har et areal på omkring 8.000 km2 og en gennemsnitlig højde på 1.300 m og er centrum for nationalparken af samme navn. Istidens gletsjere har efterladt en bølget overflade her: nøgne klipper, utallige søer og stenede morænevægge. I den nordlige del af området minder Hardangerjokul-gletsjeren stadig om den iskolde fortid; selv om sommeren er du ikke sikker fra snebyger. Nordeuropas største flok rensdyr på omkring 15.000 dyr lever i denne vildmark af mos og lav.
Vi håber selvfølgelig på at se nogle af rensdyrene, men spørgsmålet er om rensdyrene ikke søger væk fra vejen, hvor der trods alt er nogen støj fra bilerne.
Det er et flot og barsk område og vi elsker de store vidder, hvor der kun er vild natur så langt øjet rækker. Vi er dog ikke så heldige med vejret. Det begynder at regne og skyerne hænger meget lavt, så på et tidspunkt kan vi kun se 100 meter rundt om os. Det er super ærgerligt, men vi kan ikke gøre så meget. Vi har et par stop undervejs bla ved nogle samerhytter, som er små runde hytter bygget af græstørv. Det er vist et museum, men der er ikke åbent, så vi kan ikke komme ind i hytterne og der står en stiv kuling omkring os, så vi kryber hurtigt ind i bilerne igen.
Vi ser desværre ikke nogen rensdyr, alene nogle får, som græsser eller ligger i læ for vinden mellem de store klipper/sten.
Hardangervidda slutter brat og går over i Måbødalen og fjordlandet med de høje og bratte bjerge. På skillelinien mellem Hardagervidda og bjergene ligger den fantastiske Vøringsfossen, som er en af de mest kendte fosser/vandfald i Norge. Store vandmasser falder 182 meter lige ned i Måbødalen. Vi kan imidlertid ikke se så meget af vandfaldet, da det dels regner og dels ligger skyerne helt nede i kløften. Øv øv.
Vejen ned fra Hardangervidda er meget speciel. Der en tuneller, som kører rundt og nedad inde i bjerget, og der er sågar et sted, hvor der er en rundkørsel inde i bjerget. De forstår virkelig at lave vejanlæg her i Norge 🙂
Nede fra sletten kører vi ad små veje langs Eidfjorden, Hardangerfjorden og Sørfjorden. Det er så flot. De her syn er nok dem man mest forbinder med Norge. Fjorde og høje bratte bjerge. Nogle bjergvægge er rå og barske at se på andre grønne med træer. Allerede nu er træerne ved at skifte til efterårsfarverne. Der er også sne og is på nogle toppe.
Vi er allerede fremme ved Hotel Ullensvang i Lofthus ved 12-tiden og det er alt for tidligt til, at vi kan tjekke ind, men vi får med det samme et rigtigt godt indtryk af hotellet, som ligger lige ned til fjorden og har en lang historie bag sig, hvilket også ses af de mange rum og sale og udstillinger, som er overalt i hotellets fællesarealer. Det er virkelig et flot hotel, så vi glæder os selvfølgelig til også at se vores værelser, men det må vente lidt. Indtjekning er først fra kl. 16.
Vi går en lille tur hen af gaden ved hotellet og finder en lille restaurant, hvor vi kan få frokost og fordrive tiden til vi kan få vores værelser. Vejret er ikke til en lang gåtur selv om området indbyder til det. Vi er landet i Norges frugthave. Her er æble-, blomme- og moreltræer over alt op af skråningerne. De er klippet til, så de kun er et par meter høje og står fuldstændig, som vi ser vinstokke sydpå. Række efter række. 20% af Norges frugthøst kommer her fra området.
Vi får vores værelser ved 3-tiden. Det er ganske almindelige værelser. De er ikke så fornemme og elegante, som resten af hotellet, men udsigten er hel formidabel. Der er 180 graders fjordudsigt og bjergene overfor, hvor der er hele 3 gletsjer-tunger, der lige kikker ud over kanten. Tungerne kommer oppe fra Folgefonna gletsjeren, som er Norges tredjestørste gletsjer og en af de sydligste. Det er et imponerende syn, som hele tiden skifter i forhold til lys og skyer og vindforhold. Bedre udsigt kan vi ikke få.
Susanne og jeg benytter os af hotellets svømmebassin, som ikke bare er et firkantet bassin. Der er en 175 meter kanal med 29 grader varmt vand, som ligger i det fri ned til fjorden og derudover er der et varmtvandsbassin for adults only, som dels er indenfor og dels udenfor. Man svømmer igennem en lille port med plastikgardiner fra indendørs bassinet og ud i det fri, hvor der også er boblebad. Det er helt fantastisk at ligge her og plaske rundt med udsigten til bjergne. Det er vist den flotteste udsigt vi har haft fra et svømmebassin.
Susanne har fødselsdag, så til aftensmaden sørger jeg for at vi får flag på bordet. Tjeneren finder oven i købet et dansk flag og da vi næsten er færdige med at spise vores dejlige 3-retters menu, kommer han også med en lille gave til hende. En termoflaske med hotellets navn på, så hun kan huske tilbage på dette ophold, hver gang hun drikker kaffe af termoflasken. Det var da en meget sød tanke fra hotellets side, som jeg ikke havde regnet med bare fordi jeg bad om et flag 🙂

19. august (Lofthus): Vejret er bedre her til morgen. Det er ganske vist skyet, men der skulle ikke komme regn før hen på eftermiddagen, så vi går en 8 km lang tur mellem frugthaverne og op i Elverdalen oppe bag byen, hvor der er et par vandfald. Det er en dejlig tur, som du kan se her. Der er ikke så mange højdemeter,

så det er ganske afslappende, at gå mellem de mange flotte træer og utrolig mange æbler. Træerne er som sagt ikke store, men de bærer utrolig mange frugter og det på trods af, at vi kan se under træerne, at de har været flittige med at tynde ud i frugterne, så de tilbageværende kan udvikle sig til førsteklasses æbler.
Vi slapper af på vores værelser efter gåturen og nyder udsigten fra balkonen på værelset, men efter et par timer har Ulrich og jeg ikke ro på mere. Der skal ske noget 🙂
Vi var lidt ærgerlige over ikke at kunne se Vøringsfossen i går, så vi vil give den et forsøg mere, nu hvor vejret er bedre. Der er godt nok næsten 60 km derop, men vi har 4 timer ingen vi skal have aftensmad, så det går nok 🙂
Det tager ca. en time at køre tilbage op igennem den flotte Måbødal og de specielle tunneller, som fører op til først Vøringsfossen og senere Hardangervidda. Da vi kører ind på parkeringspladsen ved Vøringsfossen begynder det at regne. Det var lige det, der manglende, når vi nu har kørt en time for at se det igen uden regn og skyer! Heldigvis holder det hurtigt op igen og der er ingen skyer som ligger lavt og skjuler udsynet, så vi er heldige. Det er en hel anden oplevelse nu, at se vandfaldet og kløften, hvor vandet snoer sig videre ned igennem end da vi så det i går. Det er virkelig flot. Vi får set det fra alle vinkler og nyder det. Kan godt forstå at det er et af de mest kendte vandfald i Norge. Efter Vøringsfossen kan vi lige nå at køre et stykke op af Hardangervidda igen inden vi må vende bilen og køre tilbage for at nå aftensmaden. Også Hardangervidda er en anden oplevelse end i går. Vi kan se meget længere og vi får faktisk også set helt op til Hardangerjøkul (gletsjeren), som ligger i den nordligste del af Hardangervidda, men vi ser desværre stadig ikke nogen rensdyr, kun nogle enkelte får. Det er klart vejr, så vi kan som sagt se langt ud over vidderne, men når vi står ud af bilen er blæsten bidende kold, så vi hopper hurtigt indendørs igen.Vi når hjem et kvarter før aftensmaden bliver serveret, så der bliver desværre ikke tid til en svømmetur i dag, men oplevelserne af Vøringsfossen og Hardangervidda i klart vejr opvejer det helt bestemt 🙂Vi når heller ikke en gt inden aftensmaden, men middagen er god og bagefter er vi klar til at gå i seng. Det har været endnu en god dag i Norge.

20. august (Lofthus – Aurlandsvangen): Det er også pænt vejr i dag, hvor vi kun skal køre en lille strækning på ca. 135 km. Vi sover lidt længere i dag og trækker morgenmaden, da vi jo ikke har travlt. De 135 km tager iflg. googlemaps kun 2 timer og 15 minutter og vi kan jo først tjekke ind kl. 16, så vi har masser af tid.
Vi tjekker ud omkring kl. 10 og begiver os nordpå. De første 35 km kender vi allerede. Dem har vi kørt 3 gange før 🙂 men herefter kører vi over Hardangerbroen, som med sine 1.380 meter er en af verdens længste hængebroer med en sti til fodgængere og cyklister.
På den anden side af broen kører vi lige ind i bjerget i en tunnel. En af mange på denne strækning op til Flåm og Aurlandsvangen. Nogle kun på et par kilometer, men også op til 12 km. Vi kommer ikke igennem verdens længste på 25 km, som fører fra Flåm til Lærdal. Vi overvejer at kører igennem den, men vi får ikke tid.
For hver gang vi kommer ud af en tunnel synes landskaberne at ændre sig. Her er mægtig flot. Vi kører langs en masse søer og tager også lige en afstikker op til et stort flot vandfald. I Gudvangen, som ligger for enden af Nærøyfjorden, holder vi frokostpause og går lidt rundt. Her er meget hyggeligt selv om byen absolut ikke er stor og nok mest lever af de turister, som skal ud at sejle på fjorden. 
Ved 3-tiden er vi fremme i Aurlandsvangen og vores hotel, men vi fortsætter de små 8 km op til udsigtspunktet Stegastein, som er et must see, når man er i området. Vi vidste bare ikke, hvor udfordrende vejen op til udsigtspunktet var og det er måske meget godt, for så var vi nok ikke kommet derop! Det er en vej med meget stor stigning og mange hårnålesving, men det er nu ikke det værste. Det værste er, at vejen er så smal, at 2 biler ikke kan passere hinanden, så der er små vigepladser, som man skal være heldige at ramme, når der kommer en modkørende bil eller bus! Man kan imidlertid ikke se ret langt frem på vejen og se om der kommer nogen modkørende, så man må gang på gang satse på, at der ikke kommer nogen. Det er ikke sjovt og det er slet ikke sjovt, da vi pludselig bliver overrasket over en stor turistbus!! Det ender med at bussen, som er på vej nedad må bakke for, at vi kan komme ind på et lille vigespor, hvor vi lige kan knibe 2 biler ind og derefter køre frem, så vi kan komme bagom bussen. Bussen har formentlig skulle lave denne manøvre flere gange, idet der var 5-6 biler bag os, som jo også skulle forbi bussen. Vi er glade, da vi kommer op til udsigtspunktet og har klaret turen uden at få skræmmer på siden af vores biler. Det har ellers været meget tæt på for specielt camperne kørte efter vores mening meget friskt til!
Puha vi klarede den som sagt og vi bliver virkelig belønnet for vores angstprovokende køretur. Der er en hel vidunderlig udsigt heroppe fra ud over fjordene og bjergene. Det er næsten, som at stå foran en kulisse eller et filmlærred, så smukt er det.
Vi nyder det, men vi har vist også alle en lille skræk for turen ned til Aurlandsvangen. Der er enten samme tur ned igen, som vi kom op eller en ca. 65 km lang tur hen over Aurlandsfjellet og tilbage igennem den 25 km lange tunnel. Vi vælger selvfølgelig den korte tur ned og det er ikke nær så slemt at køre ned. Dels kender vi nu vejen og dels er der ikke så mange biler, som vi skal passere, så det går fint, men efter tjek ind på hotel Aurlandsfjord sætter vi os straks på hotellets terrasser og får en stor fadøl. Det trænger vi til 🙂
Da vi først har bestilt værelser for 14 dage siden, var der kun plads på familieværelserne og de har hverken balkon eller udsigt, så det er ikke de mest spændende værelser, men vi ender alligevel med at blive meget tilfreds med hotellet for de serverer meget god aftensmad og morgenmaden er næsten den største buffet vi har haft på turen.

21. august (Aurlandsvangen): Vi er meget spændt på vejret, da vi vågner og slår gardinerne fra. Vi skal ud at sejle på Nærøyfjorden og Aurlandsfjorden fra Flåm til Gudvangen og tilbage igen, så det skal gerne være godt vejr. Det er ikke så spændende at sidde på en båd, hvis regnen siler ned og det blæser, men vi er så heldige. Dels er det helt vindstille og dels skinner solen fra en skyfri himmel, så vandet er spejlblank. Det kan simpelt hen ikke være bedre.
Vi kører til Flåm og parkerer og går lidt rundt i byen, som ikke er særlig stor, men der er et meget hyggeligt havneområde med lidt turistbutikker og restauranter. Kl. 9.30 sejler vi. Det er en flot nyere båd med plads til 400 passagerer, men vi er højst det halve, så der er rigelig plads både indenfor og udenfor, så man kan gå rundt på dækket og sætte sig ind, når man lige skal have varmen. Der er godt nok sol, men fartvinden er ikke varm, så man skal helst være i læ for vinden.
Det er en meget flot tur frem og tilbage igennem de 2 fjorde. Tilbage i Flåm har vi en lille time inden vi skal med Flåm-banen op til Myrdal og retur. Den blev i 2014 kåret som verdens smukkeste togtur af Lonely Planet, så den skal vi selvfølgelig også have med. Heller ikke her er der mange mennesker. Vi er ikke sikre på om det er p.g.a. corona eller vi er uden for sæsonen, men i hvert fald er der masser af ledige pladser i vores kupe, så vi kan gå rundt og flytte os fra den ene side til den anden, alt efter hvor den flotte udsigt er.
Flåm-banen er en af verdens stejleste jernbanestrækninger på normalspor. Den er 20 km lang og kører op til ca. 866 meters højde med en gennemsnitsstigning på en meter per 18 meter. Banen blev påbegyndt i 1923 for at sikre en transportrute fra fjorden og direkte til Bergen og Oslo. Den blev færdig i 1940 efter næsten 20 års hårdt anlægsarbejde.
Der er 20 tunneller på strækninger, hvoraf 18 er lavet ved håndkraft. Vendetunnellen, som går i spiral ind og ud af fjeldet er et levende vidnesbyrd på noget af den mest dristige og kyndige ingeniørkunst i norsk jernbanehistorie. Projektet havde kostet 20 millinoner, da det stod færdigt. Banen åbnede 1. august 1944 med to damplokomotiver i hver retning, som korresponderede med dagtogene på Bergensbanen i Myrdal. I 1944 blev Flåmsbanen elektrifiseret, som en af Norges første elektriske jernbaner.
Toget stopper et par gange. Bl.a. ved Kjosfossen, som har et frit fald på 93 meter og er ganske flot. Der er et 5 minutters stop, hvor vi alle står af toget for at beundre vandfaldet og da vi alle står og kikker på det, starter en meget stemningsfuld musik og en dame i rød kjole danser rundt oppe ved vandfaldet og forsvinder ned bag en ruin for kort tid efter dukke op et helt andet sted ved vandfaldet 🙂 
Det lyder lidt banalt, men det var faktisk meget stemningsfuldt.
På toppen i Myrdal er der en pause på 10 minutter inden toget kører ned igen. Vi vælger imidlertid at springe denne afgang over og i stedet gå ned til næste station, så vi får rørt os lidt og nydt den flotte natur i vores eget tempo. Mange har valgt af få cykler med toget, så de kører de 20 km retur til Flåm. Det må også være en skøn tur omend noget angstprovokerende til at starte med, hvor nedturen er meget stejl og kører via 21 hårdnålesving.
På vores tur ned til Vatnahalsen kommer vi forbi en Zip-line, som er lavet for få år siden. Den er 1360 meter lang og også meget stejl, så dem der kører ned med den får temmelig meget fart på.
Vi kikker lidt på det, men bliver ikke fristet. Vi tager toget ned 🙂 Da vi sprang en afgang over har vi en del ventetid på næste tog, men vi kan sidde i solen, så det gør ikke noget.
Kl. 18 er vi nede i Flåm igen og kører hjem til aftensmaden på hotellet. Det har været en skøn dag med både flot sejltur og flot togtur og vejret har været fantastisk, hvad kan man så ønske sig mere 🙂

22. august (Aurlandsvangen – Bergen): Vores tur lakker mod enden og vi skal køre det sidste stræk ud til Bergen, hvorfra vi skal sejle til Hirtshals. Efter en fantastisk morgenmad starter vi med at køre tilbage til Hardangerfjorden via Gudvangen, Vossevangen og Granvin, som vi også var igennem forleden dag. Der er en kortere vej til Bergen, men vi har læst os til at det skulle være en meget skøn vej langs Hardangerfjorden og det er det bestemt også. Det er en til tider en smal vej, som kører helt ude ved kanten af fjorden og der er de skønneste udsigter til små bygder langs fjorden og små øer ude i fjorden og fjorden er jo ikke bredere end at man også kan se over på den anden side og op til gletsjerne. Det er en pragtfuld tur, som kun er på knap 200 km, men vi bruger det meste af dagen på den, da vi gør mange stop for at nyde udsigterne og spise frokost og ved et par vandfald. Solen skinner fra en skyfri himmel og det gør turen til noget af det skønneste man kan forestille sig. Vi er simpelt hen så heldige og nyder det i fulde drag.
Vi når ind til Bergen omkring kl. 16. Vi har været vant til at der ikke er mange biler på vejene, men vi kan godt mærke at vi nu er kommet til en større by. Her er trafik selv på søndag eftermiddag og vejene krydser ind over hinanden, så selv om vi har sat GPSen til hotellets adresse, kører vi alligevel forkert et par gange og må op på nogle små veje mellem rigmandsvillaer. Det lykkes dog at finde hotellet og få tjekket ind på Hotel Zander K, hvor vi får et par udmærkede værelser.
Vi sætter blot kufferterne op på værelset. Kører bilerne til parkeringshuset og går så ned på Bryggen. Solen skinner fortsat fra en skyfri himmel og der er omkring 23 grader, så der er mange mennesker på gaden og på de udendørs restauranter. Det er vist de færreste, som oplever Bergen i høj solskin, så vi nyder det ekstra meget. Det er en flot og hyggelig by her omkring Bryggen, hvor der er en masse gamle huse fra omkring år 1700. De er opført efter at byen nedbrændte.
Selv om klokken kun er 17:30, er vi alle sultne, så vi finder en restaurant Bryggeloftet & stuen, som bl.a. har rensdyrkød på menukortet. Det kunne vi godt tænke os at smage, når vi nu er i Norge, selv om vi jo desværre ikke har fået set nogen af dem. Det viser sig at være et rigtig godt valg. Både restaurant – som er byens ældste – og rensdyrkødet. Vi får en udsøgt betjening og maden er fantastisk og de er bestemt heller ikke fedtede med vinen. Det er alt i alt en dejlig oplevelse, som kan anbefales.
Efter maden går vi lidt mere rundt i byen og trækker derefter hjem til hotellet, hvor vi lige får en kop cacao i baren inden vi går op på værelserne og slapper af efter en vidunderlig dag i det skønneste vejr.

23. august (Bergen): Solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen og det har været varmt, så vi har gået rundt i shorts og korte ærmer det meste af dagen. Det er ikke alle forundt i Bergen. Det er en dejlig by, som vi nyder at gå rundt i. Den er hyggelig med alle sine gamle og velholdte huse.
Vi kører også op med Fløy-banen og ser hele byen fra oven. Det er så smukt med byen og skærgården. Vi glæder os allerede til i morgen, hvor vi skal sejle ud igennem skærgården. Det kan kun blive en flot tur. Vi håber selvfølgelig, at vejret holder, så vi også får sol i morgen.
Vi har gået rundt for os selv hele dagen, men til aftensmaden mødes vi med Susanne og Ove. Vi ender med at gå ned på den samme restaurant, som i går, da det var super godt og Susanne og jeg vil gerne have moules-frites, som vi ved, de serverer der.
Betjeningen er desværre ikke så venlig og sjov som i går, men maden er ligeså god 🙂

24. – 25. august (Bergen – Hirtshals – hjem): Vi giver os god tid med morgenmaden og sætter os efterfølgende i lobbyen, da vi skal være ude af værelserne kl. 11, men vi kan først tjekke ind på færgen hjem kl. 12.30 og der er kun 5 minutters kørsel ned til færgelejet.
Vi havde håbet at vejret fra i går ville holde i dag også, men der er ingen sol idag. Solen prøver at komme igennem, men skydækket er for tæt. Heldigvis regner det da ikke, men det ville have været dejligt med sol, når vi skal sejle ud igennem skærgården.
Det går let med indtjekning til færgen og vi får nogle flotte kahytter med stort ko-øje, så vi kan nyde udsigten. Vi starter dog med at stå og sidde oppe på dækket, da vi sejler ud fra Bergen. Selv uden sol er det stadig flot at sejle i skærgården mellem de rå klipper og flotte villaer, som ligger på de skønneste steder. De har selvfølgelig alle skønne udsigter, men de må også være lidt afsondret fra omverdenen. De skal med færge for at komme til fastlandet og tænker at isen godt kan sætte sine begrænsninger om vinteren!
Mens vi sidder og nyder udsejlingen på dækket og får lidt frokost stiller et orkester op og spiller for os en times tid. De spiller og synger ret godt, så det er hyggeligt at sidde der, men da de er færdige med deres første sæt, er det alligevel lidt koldt, så vi fortrækker til vores kahyt, hvor vi som sagt også kan nyde udsigten og her bliver vi til det er tid til aftensmad kl. 19:30.
Aftensmaden er en kæmpe buffet med en masse dejlige retter. Så vi går i hvert fald ikke sultne i seng, men desværre har vi kun bordet i restauranten i 2 timer og det er efter vores mening for lidt til al den gode mad, men tjenerne er ret strikse og kommer flere gange og siger at vi skal forlade restauranten selv om der ikke er flere serveringen den aften! Lidt tyndt men vi kan ikke rigtig gøre noget. Vi tager en kop kaffe med og sætter os uden for restauranten og drikker den inden vi igen fortrække til vores kahytter.
Sejlturen forløber stille og roligt uden søgang og vi lægger til i Hirtshals næsten morgen kl. 8, hvor vi har fået stor morgenmadsbuffet, så vi er klar til at køre det sidste stykke hjem efter en rigtig skøn tur rundt i det sydlige Norge. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi er i Norge. Det er så smukt et land.