Dagbøger fra rejser i Afrika

Tanzania 2013

Vi elsker at se og fotografere dyr, når vi er ude at rejse, men vi har aldrig været på safari før nu. Vi har selv sat turen sammen med flybilletter og hoteller og booket safari via en agent i Tanzania. Vi starter i Arusha, hvorfra vi tager på safari i 5 + 1 dag og flyver herefter til Zanzibar og holder badeferie.

Namibia 2015

En helt igennem fantastisk tur som vi booket igennem Albatros Travel. Det er en 21 dage lang tur, hvor vi kører med specielbygget bus til offroad. Turen går op igennem Namibia og Botswana og ender ved Victoria Falls i Zimbabwe. Undervejs kommer vi igennem flotte kystbyerbyer, er på safarier og besøger stammefolk og ender med en helikoptertur over Victoria Falls.

Sydafrika 2016

Vi er på egen hånd og har  sammensat en kør-selv-ferie, hvor vi både skal på safari, ud at dykke, vandre i bjergene og forhåbentlig også får tid til at slappe af med lidt golf. Alt er booket hjemmefra, så vores rute er fast.

Sydafrika 2018

I 2016 rejste vi rundt i det nordøstlige hjørne af Sydafrika. Denne gang vil vi koncentrere os om den sydligste del, hvilket vil sige Western cape fra Cape Town og langs kysten til Port Elizabeth. Vi kører selv i lejet bil og har også booket næsten alle hoteller hjemmefra, så ruten er forholdsvis fastlagt på forhånd.