Dagbog fra Island (2015)

15. august (CPH – Skogar): Endelig er det blevet vores tur til at have sommerferie. Vi har glædet os længe til at skulle have fri og komme ud på nye oplevelser. Denne gang er det Island højt mod nord. Det er helt nyt for os. Vi tager som regel til varme steder, men Island falder naturligt, som et stop-over på vejen til Canada.
Vi har været tidligt oppe faktisk klokken 4 for at være i lufthavnen kl. 6 og flyve med Iceland air til Reykjavik. Vi sad og sov på flyveturen, som kun er på små 3 timer. I Keflavik lufthavn hentede vi vores lille Toyota Yaris hos Hertz biludlejning og var så ellers parat til at komme ud og opleve Island.
Vejret er ikke det bedste. Det er overskyet og blæser og kun 9 grader. Vi får hurtigt fundet vores varme trøjer og jakker frem og vi har ikke kørt ret langt før det også begynder at regne. Øv. Det var næsten det eneste vi ikke ville have – altså regnvejr. Det er så trist at køre rundt og se landskaberne mellem vinduesviskernes fejen hen over ruden. Heldigvis skifter vejeret hurtigt her, så det ene øjeblik kommer der en regnbyge og det næste prøver solen at komme lidt igennem skyerne, men varmt bliver det ikke. Højst 12 grader.
Vi har hjemmefra planlagt nogenlunde hvilken vej vi skal køre, hvilket i dag betyder at vi skal ned langs sydkysten. Vi kører mod Reykjavik og skal herfra dreje til højre for at komme sydpå. Vi har dog ikke andre kort end dem, som er i Lonely Planet og vores GPS, men ingen af dem viser noget om det er asfalterede veje eller grusveje, så der går ikke lang tid før vi ender i en grusvej og en hullet en af slagsen! Det går ikke i vores lille Toyota, så vi vender om og finder en anden vej, som godt nok går lidt på tværs af vores retning, men så kommer vi da via asfalteret vej. Tror vi! Vi ender igen i en grus/sten vej, men når vi kun kører ca. 25 km i timen går det fint. Vi kommer igennem et landskab, som vi aldrig har set lignende før. Det er som at køre igennem et månelandskab med uvejsomme takkede klipper eller lava, som nogen steder er dækket af mos og der er høje bjerge omkring os og ikke et menneske eller dyr for den sags skyld. Det er virkeligt øde, men også flot og fascinerende. Det er vist ikke den gængse turistrute, vi har forvildet os ud på. Vejen hedder Blåfjallavegur og efter en times tid kommer vi ud til asfalteret vej igen og kan køre mod syd.
Da vi kommer ud mod kysten flader landskabet ud og det går op for mig, hvorfor alle har spurgt mig om jeg skulle til Island for at ride. Der er heste og hesteudlejning over det hele og nogle enkelte får på engene. Vi har ingen planer om at skulle ud at ride, da jeg er allergisk over for heste, men de er da flotte at se på.
Vi kører igennem et par småbyer, Eyrarbakki og Stokkseyri. Det er små fiskelandsbyer, som tilsyneladende har lidt meget under finanskrisen. Husene ser i hvert fald forsømte ud og mange er også tomme. Vi finder en restaurant i Stokkseyri, som er kendt for at lave de bedste hummere på Island. Jeg ved ikke, hvordan de laver dem andre steder på øen, men både hummersuppen og hummerhalerne vi får smager himmelsk. Det er heller ikke billigt. Vi giver 17.600 kr.! Heldigvis er det islandske kroner. Vi kender ikke helt omregningskursen endnu, men regner med at det bliver i omegnen af 800 danske kroner 🙂
Efter denne skønne frokost og en opklaring i vejret er vi parat til at køre videre hen over det flade landskab. Vi undrer os over at sydkysten i guidebøgerne bliver udråbt som noget særligt. Vi synes ikke, der er så meget at se på. Det viser sig dog snart, at vi tager fejl. Efter Hvolsvollur dukker bjerge og vulkaner op og vi kan i glimt se sne på toppene. Nu forstår vi bedre guidebøgerne 🙂 Her er virkelig flot.

Vi stopper ved vandfaldet Seljalandsfoss. Det er mægtig flot med sine 65 m højre fald og vi er så heldige at solen også titter igennem skyerne, så det eneste vand vi mærker, kommer fra vandfaldet og ikke fra himlen.
Næste stop er ved Eyjafjallajokull, som iflg. tavlerne på parkeringspladsen skulle kunne ses, men lige nu ligger skyerne meget lavt og dækker alt over 100 m, så vi kører videre efter at have læst og set billeder fra det store udbrud i 2010, som lammede det meste af flytrafikken i Europa på grund af asken, som blev spredt ud i luftrummet.
Det begynder igen at regne, så da vi kommer til Skogar kører vi direkte ind på vores hotel i stedet for til vandfaldet. Vi er trætte efter at have været tidligt oppe, så vi vil lige slappe lidt af på værelset og vente på at regnen holder op.
Regnen stopper desværre ikke, så vi venter med at se vandfaldet til i morgen.

Overnatning på Hotel Skogar Edda. (“Edda”-hotellerne rundt på Island er normalt kostskoler, men om sommeren omdannes de til hoteller. Vi får et dejligt værelse med udsigt til vandet, men må leve med at badeværelse og toilet er på gangen. Vi møder dog ikke andre gæster på gangen, så det er OK.) 

16. august (Skogar – Reykjavik): Vi står op til regnvejr. Ikke specielt opmuntrende, men efter morgenmaden er det heldigvis holdt op, så vi kan køre over til Skogafoss.Endnu et imponerende vandfald på 62 m. Vi går på siden af det og helt op til toppen, hvor vi kan følge floden til endnu et par vandfald. Ikke så høje som det nederste men dog stadig flotte. Udsigten ud over området og ned til vandet er mægtig flot og med en sol der forsøger at kikke igennem, er det ikke så dårligt endda 🙂
Vi kører længere mod øst langs kysten og ikke langt fra Skogar, ligger Solheimajokull for enden af en 4 km lang grusvej. Det er den lettest tilgængelige gletsjer, som kommer ned fra Islands fjerde største gletsjer Myrdalsjokull, som dækker et areal af 700 kvadrat km og er op til 750 m tyk. Vi kan kun lige skimte noget afMyrdalsjokull gennem en slugt og ellers er den dækket af skyerne, som hænger tungt over os og truer med regn. Vi kan gå helt ned til kanten af Solheimajokull og se den store ”istunge” som har kælvet nogle store klodser, som ligger og smelter. Det ser ikke ud til at den har kælvet for nylig for alle isklodserne er sorte af aske. Så den flotte blå og hvide farve, som en gletsjer ellers kan have, ser vi ikke her, men det stadig et imponerende syn. Da vi kører fra Solheimajokull starter regnen og den fortsætter stort set hele dagen, men vi er heldige at få opholdsvejr ved stort set alle vores stop. Vi fortsætter til Dyrhólaey, som er en stor klippeformation, som ligger for sig selv ud fra kysten med en stor klippe med hul igennem. På toppen er der et fyrtårn og et par udsigtssteder, hvorfra man kan se ud over de stejle klipper der falder direkte ned i vandet eller ned til den fuldstændig sorte strand.
Klippevæggene er ynglested for de flotte søpapegøjer og de er tilsyneladende ligeglade med turisterne, som kappes om at komme tæt ud til klippe-afgrunden for at få et billede af dem. Lige som vi får mulighed for at komme tæt på fuglene begynder en styrtregn og vi må trække over i bilen. Vi prøver igen senere, men igen kommer regnen. Vi får et par gode billeder, men til sidst må vi opgive og kører videre til Reynisfjara, hvor vi fra stranden har en flot om end grå udsigt til Dyrhólaeys arch og klippeformation med fyrtårnet på toppen.Reynisfjara er en flot strand med lutter sorte flade rundede sten og klipperne ned til stranden er firkantede piller, som er sat ved siden af og oven på hinanden. De ser helt menneskeskabte ud og ovenover flyver søpapegøjerne rundt. Ude i vandet er der enkelte høje klippeformationer. Her er virkelig flot og det er specielt at gå rundt i alle de flotte sorte sten, som vi kan købe i dyre domme derhjemme 🙂
Reynisfjara bliver vores sidste stop på sydkysten, hvilket er ærgerligt for vores syn på denne del af Island har ændret sig dramatisk siden i går, hvor vi ikke var nået så langt øst på. Nu ville vi meget gerne have haft mere tid til at køre endnu længere langs denne imponerende kyststrækning med de barske lodrette klippevægge med vandfald nogle steder og andre steder flotte grønne bakker og højt oppe gletsjerne, som vi desværre kun har syn til meget få gange på grund af de tunge lavhængende skyer og regnen. Men desværre vi må vende om og køre tilbage mod Reykjavik, hvor vi skal overnatte i aften.
Vi tager imidlertid ikke den direkte vej tilbage til Reykjavik for vi skal jo også se det der bliver kaldt Golden circle, der er den klassiske tur for turister, som kun lige har en enkelt dag på Island. Attraktionerne på denne tur er bl.a. Gullfoss, Geysir og Thingvellir.
Turen op til Gullfoss fører os igennem fantastiske naturscenerier. 
Vi forstår mere og mere, hvorfor så mange taler om Islands natur. Her er virkelig skønt, men for pokker hvor ville vi gerne have set det i solskin. Gullfoss drukner helt i regn. Vi må først søge dækning i visitor centret og restauranten og da regnen løjer af går vi ned til vandfaldet, men må hurtigt opgive at gå rundt der. Regnen er for kraftig. Vi bliver drivvåde og er bange for vores kameraer, så vi fortrækker til bilen og kører videre, da det ikke ser ud til at regnen vil stoppe.
Selv om der kun er få kilometrer til Geysir, så er vejret helt anderledes her. Vi får et par enkelte stink, men ellers forsøger solen at komme igennem og vi får set lidt blå himmel 🙂 Geysir er gejseren, som har givet navn til alle andre gejsere i verden. Den sprang i ca. 800 år op til 80 m, men siden 1916 har den ligget stille, men heldigvis er der en anden gejser lige ved siden af kaldet Strokkur, som lystigt springer hver 5-10 minut. Den springer kun op til 30 m, men det er også et ganske imponerende syn, som samler rigtig mange mennesker, som står klar for at fange øjeblikket med deres kameraer. Vi så den springe flere gange og så også nogle tilskuere få bad, da de stod for tæt på og i den forkerte side i forhold til vindretningen!
Vores tur fortsætter til Thingvellir,  som er Islands mest betydningsfulde historiske sted.
Vikingerne etablerede her verdens første demokratiske parlament – Altinget i år 930. Møderne her blev holdt udendørs og med de omgivelser er det ikke svært at forstå hvorfor. Stedet har en fantastisk flot kløft med en lodret klippe-væg på den ene side og en mere faldende væg til den anden side og neden for kløften ligger den store sø – Thingvallavatn med en masse små øer og omgivet af de høje bjerge og vulkaner. Kløften er opstået som følge af mødet mellem den Nordamerikanske og den Euroasiatiske tektoniske plade. Her er bare så flot!Det er ved at være sent og vi skal finde vores hotel i Reykjavik. Det har været en lang dag, men gud hvor har vi set meget og oplevet hvor flot og varieret Islands landskaber er. Vi glæder os allerede til at se mere i morgen, hvor vi kører mod nordvest til Snæfellsnes halvøen.

Overnatning på Cabin i Reykjavik.

17.august (Snæfellsnes): Wauw en dag. Vi har haft en meget lang dag, men absolut en fantastisk dag. Vejret har været med os i dag. Det er stadig ikke over 13 grader, men i dag har vi set solen i lange perioder og det har stort set ikke regnet, så det er en betydelig forbedring i forhold til de 2 foregående dage.
Vi forlod vores hotel i Reykjavik kl. 8.30 og kørte mod nord langs kysten. Vores mål i dag var halvøen Snæfellsnes, som stort set er højland det hele med Snæfellnes vulkanen som den dominerende. Vi så den dog ikke 🙂 for på trods af, at der var sol, så lå der konstant skyer omkring toppen af Snæfellnes.
Vi starter med at køre på sydsiden og mod vest, så vi kan nyde formiddagssolen her. Første stop er er på fladt stykke, hvor vi egentlig ikke regner med at der er noget at se, men vi kan se en turistbus, som er kørt helt ned til vandet. Det viser sig at være et sted, hvor sæler holder til. Der ligger 3 stk. ude på klipperne. Efterhånden som vi kommer længere mod vest, bliver kysten mere ”vild”, forstået på den måde at klippevæggene falder lige ned i vandet ca. 50 meter nede og der er rå klippeformationer ude i vandet og mellem Asnartapi og Hellnar, hvor vi går en tur er der utrolig flot med toppede klipper fyldt med mos og lyng og klippevæggene er fyldt med fugle.
Vi kører gennem forskellige landskaber på denne smukke kyststrækning. Noget ligner månelandskab og andet er store græsarealer både ned mod vandet og op af bjergene.
Ude på vestkysten er vi oppe og gå på mindre en vulkan, som har været i udbrud for 3-4000 år siden. Det er en flot keglevulkan, hvor vi på toppen kan se ned i krateret, som nu kun er fyldt med græs, men vi går i aske og slagger på ydersiden. Fra toppen har vi en flot udsigt ud over det forholdsvise flade landskab herude og enkelte små vulkaner og så naturligvis op til Snæfellnes, som vi kun kan se lidt af sneen på. Toppen er dækket af skyer.
Vi har læst at man på den nord-vestlige kyst kan være heldige at spotte hvaler, så vi kører af en bumpet grusvej gennem en fuldstændig uvejsomt terræn af rå lava og helt ud til et fyrtårn og går resten af vejen ud til kysten. Her er mange fugle, som styrtdykker ned i vandet, som kamikase piloter for at fange fisk. De er sjove at se på, men vi ville nu hellere se hvaler og dem er der ikke nogen af. Vi får i hvert fald ikke øje på nogen selv om vi spejder ivrigt gennem vores kikkerter.
Vi er nu kommet rundt om Snæfellnes og kører på nordsiden af halvøen. Det er fuldstændig anderledes end sydkysten. Det er for det meste høje grønne bjerge med fjorde imellem men også pludselig rå bjerge ind imellem i forskellige farver. Det er bare så flot og så anderledes i forhold til, hvad vi ellers har set både i dag og de 2 forgående dage. Island er mange forskellige landskabstyper.Vi kører igennem små landsbyer, hvor det formentlig er fiskeri. De ernærer sig ved. Der er i hvert fald små hyggelige havne med små fiskekuttere og i modsætning til de småbyer vi ellers har kørt igennem i går, så er disse utrolig velholdte. Alle huse er nymalede og stråler i sollyset. Vi har sat os for at nå til Stokkisholm, hvor noget af filmen The secret life of Walther Mitty er optaget. Det er en fantastisk flot og hyggelig havneby, som er bygget op af og mellem klipperne.
Klokken er snart 19 og vi er sultne, men har desværre ikke så meget tid, da vi har over 200 km at køre ned til vores hotel, som vi har reserveret i Keflavik! Vi køber fish and chips i en bod på havnen og sidder og spiser det i bilen, mens vi kikker ud over bådene og havnen. Desværre er det for koldt til at sidde udenfor. Det er de bedste fish and chips vi nogensinde har fået og udsigten kan vi bestemt heller ikke klage over :-).
Det er en lang vej hjem til hotellet, men vi har nogle fantastiske fotostop undervejs. Solen som er på vej ned rammer bjergene og skyerne og giver de skønneste farver man kan tænke sig. Det er så vi bliver helt høje.Vi når frem til vores hotel kl. 22.15 godt møre. Det har været en rigtig lang dag, men også en fantastisk dag. Nu skal vi bare i seng.

Overnatning på Airport inn. (Billig overnatning nær lufthavnen. Eget bad og toilet, men ingen øvrige faciliteter og ligger i et industrikvarter. Absolut ikke charmerende omgivelser!)

18. august (Keflavik – Toronto): Vågner kl. 7.15 til en morgen, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Det er helt uvirkeligt og måske er det også bare en drøm for da vi endelig har udsovet og står op kl. 9, er det fuldstændig overskyet og regner og blæser en halv pelikan. ØV.
Vi har ikke rigtig noget program, men beslutter at køre lidt rundt på Reykjanes-halvøen, da vi skal aflevere bilen og flyve til Toronto i eftermiddag og derfor ikke har så megen tid.
Det bliver en noget blandet fornøjelse af køre rundt, da regnen står ned og det er koldt og blæser, så vi har ikke lyst til at komme ud af bilens varme. Vi holder ved et sted hvor der er bygget en bro over kløften, som skiller de tektoniske plader og ligeledes ved et termisk område, hvor vand og damp sprøjter ud fra jordens indre. Sidste stop inden vi kører til lufthavnen, er ved Den blå lagune, hvor vi går en tur rundt og ser de blå søer uden for badeanstalten.
Vi flyver planmæssigt kl. 17 og lander ligeledes planmæssigt kl. 19 (6 timer senere) i Toronto, hvor vi henter vores lejebil (Chrysler 200S) i Hertz og kører til hotellet, hvor vi får dejlig aftensmad på en italiensk restaurant, som hører til hotellet.

Overnatning på Best Western plus Toronto Airport. 

19. august (Toronto): Se dagbogen for Canada 2015

PS. Der er flere billeder fra Island i Fotogalleriet.