New Yorks skyline
Ground Zero
Central Park
Previous slide
Next slide

Dagbog fra New York (2016)

 

11. november (CPH – New York): Efter nogle temmelig hektiske uger og ikke mindst hektisk dag i dag på arbejde, er det skønt at sætte sig i loungen i Kastrup lufthavn og lade hvilen falde på og slippe alle tankerne om arbejde. Nu forestår der en uges ferie i New York. Det bliver måske også hektisk, når det nu er storby-ferie, men det er på en helt anden måde end arbejdet. Vi trænger begge til ferie og glæder os til at se New York selv om vi også er lidt spændte på, hvad det er vi kommer over til oven på præsidentvalget! Der har været protestdemonstrationer mod Trump siden han blev valgt i tirsdags i mange forskellige byer herunder også New York!

Vi skal flyve med SAS kl. 18.25, men da vi går ombord kan vi se at den ene motor er åben og der er mekanikere oppe på en stigevogn ved siden af. Det ser ikke lovende ud! Vi ender med at blive forsinket næsten en time ud af København.
Vi lander med en halv times forsinkelse men ellers er flyveturen gået godt. Vi kan konstatere, at det ikke er for madens skyld at man skal vælge SAS og i øvrigt heller ikke for drikkevarerne. Der serveres kun 1 non-alcohol drink til maden og ellers er alt for egen regning. En gin/tonic koster 80 kr.!!! Det er nogle horrible priser, de kører med.
Det går rimelig hurtigt gennem imigration og med kufferterne, så efter en time, står vi allerede i køen for en taxi og kan komme ind til vores hotel Manhattan at Times Square. Vi havde egentlig regnet med at tage toget ind til hotellet, men vi er trætte og gider ikke at skulle koncentrere os om at skulle finde tog og skifte til metro m.v. så vi bruger de 90 dollars en taxi koster.
Vi er ikke specielt vilde med det værelse, vi får tildelt på 6. sal, men receptionen siger, at de ikke har andre ledige før efter weekenden, så vi må leve med det.
Vi går lige på hovedet i seng. Det er næsten midnat, hvilket betyder at klokken hjemme er 6 morgen og vi har dermed været oppe i 24 timer, kun afbrudt af et par timers søvn på flyveren, så vi er trætte 🙂


12. november: Efter en god nats søvn, er vi klar til at komme ud og se på New York. Vi bor kun 150 meter fra Times Square, så det er meget centralt. Der er ikke morgenmad på hotellet, så vi må ud på gaden og finde et sted. Det er nu ikke et problem. Det er kun et spørgsmål om at vælge. Et enkelt sted står de i kø for at komme ind. Det er åbenbart meget populært. Vi gider nu ikke stå i kø for at få morgenmad og slet ikke, da der kun er 4 graders varme selv om solen skinner fra en skyfri himmel, så vi finder et andet sted, hvor vi får en god solid morgenmad og sidder og kikker ud på trafikken og de mange mennesker, som allerede er på gaden, selv om det er lørdag morgen.
Efter morgenmaden er vi fulde af energi og vælger at gå rundt. Vi har ikke rigtig noget mål, vil blot se os omkring og mærke byen. Vi kommer over Times Square med alle lys-reklamerne og ned af Broadway med teatrene og har allerede hold i nakken af at se op på alle skyskraberne, da vi kommer til Impire State building. Den højeste bygning i verden fra den stod færdig i 1931 og til 1972, hvor den blev overhalet af World Trade Centres 2 tårne. Efter deres fald i 2001 blev Impire State Building igen New Yorks højeste bygning, med sine 381 meter. Indtil 2012, hvor One World Trade Center på 541 meter stod færdigt. Impire State Building er stadig en af New Yorks mest populære turistattraktioner og efter sigende tjenes her flere penge på billetter til observationsdækket i 86. sals højde end der kommer ind på udlejning af lokaler! Der er også en meget lang kø i dag, men det gør ikke noget for vi har ikke tænkt os at tage derop. Vi vil hellere op på toppen af Rockefeller centret, hvorfra man har udsigt over til Impire State Building.
Vi spiser frokost i Little Italy og går videre gennem China Town og ender ude på Brooklyn Bridge, som er en af de ældste hængebroer i 
USA, og var den første bro af denne type i verden, som blev konstrueret med stålkabler. Broen tog næsten 14 år at bygge, og 27 arbejdere mistede livet under bygning af broen. Den strækker sig 1834 meter over East River, hovedspændet over selve vandet er 486 meter, hvilket gjorde den til verdens længste hængebro da den stod færdig i 1883.
Her er også rigtig mange mennesker, som går tur på broen i det fine om end kolde solskinsvejr (9 grader). Både broen og udsigten ind over skylinen er imponerende. Vi bliver ovre på Brooklyn siden til solen går ned og lysene bliver tændt. Endnu et imponerende syn. Fra broen kan vi også i det fjerne se Frihedsgudinden, som står imod den orange himmel med lys i faklen. Vi forventer at sejle helt hen til hende i løbet af ugen, men i dag nyder vi hende blot i det fjerne 🙂

Da vi er tilbage på Manhattan er det blevet helt mørkt selv om klokken kun er lidt over 5. Vi har ikke lyst til at gå mere og vi småfryser, så vi finder metroen og kører hjem til hotellet. Vi har gået over 18 km i dag, så vores fødder er lidt ømme, men vi har set en masse og nydt byens puls.


13. november: Det er pragtfuldt igen at vågne til en skyfri blå himmel. Det føles lidt varmere end i går, men vi tager alligevel varmt tøj på, da vi ikke har lyst til at fryse og vi har købt billet til Big Bus, som er en Hop on, Hop of bus, hvor vi kommer til at sidde stille og hvile fødderne efter den lange gåtur i går. Vi tager som regel de her sightseeing-busser, når vi kommer til nye storbyer, da det giver et rigtigt overblik over hvad der er at se og så kan man stå af og på, hvor det passer en.
Vi tager først turen Uptown, som bl.a. går op langs Central Park. Vi har en fantastik guide på turen, som virkelig forstår at fortælle historier om byen og bygningerne vi passerer. Vi kommer forbi huset, hvor John Lennon boede indtil han blev skudt og vi får den tragiske fortælling om hans sidste dag, hvor han møder sin morder.
Retur ved udgangspunktet efter 2 timer hopper vi direkte på den næste bus, som kører os downtown. Det er gennem en stor del af det område, vi selv gik i går, men nu får vi sat lidt historie på.
Da vi har købt pas til 2 dage er der også inkluderet en sejltur ud forbi Ellis Island, hvor emigranterne blev sat i land, da de kom fra Europa og ud til Frihedsgudinden. Frihedsgudinden er en af USA’s største turistattraktioner med mere end 4 mio. besøgende om året. Den 46 m høj og placeret på en 47 m høj sokkel i indsejlingen til New York citys havn. 
Selve statuen blev skænket til USA af Frankrig i 1876, fuldført af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi med bistand til den indvendige stålkonstruktion af Gustave Eiffel og opstillet i 1886.
Det er en helt fantastisk sejltur. Vandet er helt stille og solen skinner fra en skyfri høj blå himmel, så både frihedsgudinden og skylinen set fra vandet tager sig ud fra sin bedste side. Det kan vist ikke blive smukkere. Vi har foreløbig været utrolig heldige med vejret. Det er trods alt november.
Sejlturen ender for enden af Wall Street, så vi går en tur igennem det finansielle kvarter og ser bl.a. børsen. Det kun turister der render rundt her i dag. Det er søndag, så alle jakkesættene har fri 🙂
Da vores fødder er ømme efter de over 18 km i går, vælger vi at finde bussen igen og tage den retur til vores eget kvarter omkring Times Square. Det bliver allerede mørkt omkring kl. 17, så inden vi når hjem er lysene tændt over alt og byen viser sig fra en hel anden side. Der er ikke sparet på lyseffekter og reklameskilte. Det er meget særpræget og meget amerikansk 🙂 Jeg kan ikke lade være med at blive fascineret.
”Hjemme” på hotellet får vi et nyt værelse. Vores klage over værelset har båret frugt. Vi får nu et bedre værelse på 22. sal, hvor der noget mere udsigt end nede fra 6. sal.
Vi får aftensmad tæt på hotellet og er så ellers klar til at gå i seng. Selv om vi ikke har gået så mange kilometer i dag, er vi alligevel trætte efter al den friske luft og de mange indtryk.

14. november: Igen i dag er der sol fra en skyfri himmel. Skønt og vejrudsigten lover op til 16 grader! Vi har hjemmefra sikret os billetter til verdensguldet i Federal Reserve Bank. Via deres hjemmeside kan man hvis man er heldig sikre sig adgang til en af de 25 daglige billetter til en rundvisning i den supersikrede kælder med over 60 landes samlede guldbeholdning!
Vi skal være der kl. 13.30, så vi hygger os over morgenmaden og tager derefter Big Bus ned til Wall Street og Charging Bull. Charging Bull er en 3,5 tons stor bronze tyr, som symboliserer børsens styrke. Af en eller anden grund er det blevet til et tilløbsstykke for turister, som flokkes om den for at blive fotograferet enten ved hornene eller ved testiklerne. Begge dele er helt blanke af alle de mennesker, som dagligt rører ved dem
🙂
Vi var forbi turen i går, men tænkte at det nok var fordi det var søndag, at der var mange mennesker omkring den, men det er det samme i dag. Der er en hel kødrand. Med lidt tålmodighed lykkes det dog også for os at blive fotograferet sammen med tyren. Vi vælger hornene 🙂
Vi er også nede ved Castle Clinton, som er et gammelt fæstningsværk bygget i 1808-1811 og den omkring liggende Battery Park. Herfra kan man sejle ud til Frihedsgudinden. Da vi jo var derude i går nøjes vi med at se ud på hende inde fra kysten.
Klokken 12.45 står vi ved indgangen til Federal Reserve Bank, men bliver venligt men bestemt afvist af en tungt bevæbnet vagt. Vi kan komme tilbage kl. 13.30! Ud over vagten som afviser os, står der også en anden vagt ude på vejen foran indgangen med et maskingevær i favnen og mørke solbriller for øjnene. Bygningen er bygget i store granitblokke og vinduerne, som der i øvrigt ikke er mange af, er dækket af kraftige jerngitre. Der bliver passet på guldet!
Klokken 13.30 er vi tilbage ved indgangen sammen med de øvrige, som har sikret sig billetter. Vi står på række og vores billetter og ID, bliver tjekket nøje af sikkerhedsvagten og vi får besked på at vi ikke må fotografere inden for.
Indenfor må vi vente til kl. 14, hvor rundvisningen starter. Vi kan selv orientere os om bankens historie på plancher, men det viser sig, at vi får fortalt hele historien af en omviser inden vi endelig får lov at komme med en elevator de 80 fod ned under jorden og ind i den supre sikre box, hvor verdens lande kan få opbevaret deres guldreserver. Hver guldbarre repræsenterer p.t. ca. 500.000 dollars, hvilket svarer til 3,4 mill. danske kroner og alene i den ene box, vi så ind i lå der 170 tusind barrer. Det lignede en guldmurstensvæg. Det var helt uvirkeligt at stå over for så meget guld og tænke på hvilken værdi det udgør er endnu mere uvirkeligt. Det er næsten rent guld. Det har en renhed på minimum 99,7.
Oppe fra dybet får vi en lille souvenir inden vi forlader Federal Reserve Bank. Det er en pose markulede dollars 🙂
Efter at have set på alle værdierne er vi trætte. Det har været 2 ½ dag med mange indtryk, så jeg vil helst hjem og bare slappe af på hotellet, men vi kan ikke finde en metro-station, så det ender med, at vi må vente på Big Bus og køre den lange vej hjem med den.


15. november: Vågner ved at regnen slår mod vinduerne! Øv øv. Det var ikke hvad vi ønskede os, men vejrudsigten havde desværre varslet dårligt vejr i dag. Vi kunne nok heller ikke forvente, at vi skulle have høj solskin hver dag, når vi er midt i november. Godt vi ikke havde planlagt, at vi skulle køre i åben bus i dag 🙂
Vi må finde på noget, som ikke foregår udendørs og det bedste vi lige kan forestille os, er at tage på shopping-tur til Woodbury Outlet. Det ligger ca. 60 km nordpå i New Jersey, så vi bestiller en bustur på woodburybus.com, som kører os direkte derop og hjem igen. Det koster 40 dollar pr. person, men vi håber, at der er så meget at købe til billige penge, at vi tjener beløbet hjem og skulle det ikke være tilfældet, så har vi fået en tur ud af det 🙂
Bussen kører fra Row hotel, som ligger på hjørnet af 5th avenue og 45th street kl. 11.30. Det er umiddelbart ikke så langt fra vores hotel, men da jeg får kikket forkert på kortet, så bliver det en pæn lang tur i silede regn. Vi er både kolde og våde, da vi endelig står det rigtige sted og venter på bussen, som desværre er en halv time forsinket, så vi er gennemkolde, da vi sætter os op i bussen.
Da vi er fremme efter en times tid, er vi blevet varme, men ikke helt tørre. Det glemmer vi dog hurtigt i vores iver efter at finde de gode tilbud på tøj og sko. Vi synes, at vi har handlet pænt ind, men da vi står ved bussen igen for at køre tilbage til New York og ser hvordan de øvrige passagerer slæber poser og pakker ind i bussen, så er vi vist dem, som har købt mindst! Vi er dog helt tilfredse med vores indkøb og vi har helt sikkert tjent busprisen hjem 🙂 Så alt i alt har det været en god dag på trods af vejret.

16. november: Vi er spændte på at trække gardinerne fra, da vi vågner. Juhuue, solen skinner igen fra en skyfri himmel. Så kan vi komme ud og nyde byen igen. Planerne bliver hurtigt lagt.
Først skal vi op på Top of the Rock, som observationsdækket oven på Rockefeller Centret kaldes. Det ligger på 70. sal (260 m). Elevator-turen derop tager kun 42 sekunder, men der er glas i elevatorens tag og lys i elevatorskakten, så man kan både se og føle farten op. Det er en oplevelse at køre så hurtigt, men at træde ud af elevatoren og ud på observationsdækket det er endnu større. Wauw en udsigt. Det er fantastisk at se ud over hele Manhattan med bl.a. Impire State Building, det nye One World Trade center, som er bygget på Ground Zero efter de 2 tårnes fald i 2001 (541 meter), Chrysler Building, Central Park, Hudson og East River og Frihedsgudinden i det fjerne
Efter denne skønne udsigt i det flotte vejr, dykker vi lidt ned i mørket i Grand Central station. Ikke at Grand Central station ikke er flot, for det er den helt bestemt. Det er en imponerende bygning. Vi er imidlertid ikke kommet alene for at se på stationen. Vi har bestilt bord på Claus Meyers restaurant Agern. Den har fået rigtig gode anmeldelser og det er faktisk lige kommet frem, at restauranten i morgen modtager en Michellin stjerne. Den nyhed skærpes vores forventninger, men vi bliver ikke skuffede. Det er virkelig en kulinarisk oplevelse. At der også kommer film-hold ind i restauranten og at vi hilser på Claus Meyer, som kommer gennem restauranten flere gange og snakker med køkkenchefen gør selvfølgelig ikke oplevelsen mindre. Det er den bedste frokost vi nogensinde har fået og den er alle pengene værd.

Efter 3 store oplevelser kan vi næsten ikke holde til mere, men Ulrich synes lige vi skal op og se den kæmpe store Apple-butik, som ligger oppe ved Central Park. Jeg vil også gerne ind i parken, men det når vi ikke i dag. Vi bruger i stedet tiden på at kikke på alle de dejlige produkter og Ulrich køber et ur, som han haft svært ved at leve uden siden jeg fik mit 🙂
Herefter må vi vist heller se at komme hjem mod hotellet inden mastercardet bliver for varmt 🙂
Ud for Trump Tower er der stort opbud af politi og nyhedsværter og kameraer. Der er live-optagelser og det ser ud som om de forventer at Trump kommer, men det gør han nu ikke mens vi står der.
Der er iøvrigt meget politi i byen ved strategiske steder og da vi når ned til Times Square ser vi for første gang også politi til hest. Det virker lidt malplaceret mellem alle bilerne!
Temperaturen nåede op på 18 grader i dage – midt i november! Vi frøs de første dage, men idag har vi ligefrem svedt med alt vores tøj.

17. november: Igen i dag er der sol fra en skyfri himmel og vejrudsigten lover op til 18 grader. Kan man ønske sig mere i november måned? Det er da helt fantastisk, så heldige vi er med vejret bortset fra i forgårs med regnen, men så var der jo lejlighed til at shoppe 🙂
I dag har vi besluttet os for at se 9/11 memorial eller Ground Zero. Vi har rundet det et par gange, men idag tager vi på en rundvisning med guide udenfor ved de store pools med vandfald og alle navnene på ofrene fra terror-angrebet. Vandbassinerne er bygget præcis, hvor de 2 tårne oprindelig stod og har også samme dimensioner som tårnene. I midten af de store bassiner med vandfaldene løbende ned af siderne er der et stort hul, hvor vandet falder ned. Man kan ikke se bunden af de huller, men det er heller ikke meningen. De skal symbolisere de uendelige tab og sorg.
Vores guide er en meget engageret mand, som forstår at fortælle med stor indleven i ofrenes historie og begivenhedernes gang på dagen for terror-angrebet. Han udpeger forskellige navne på kanterne og fortæller deres historie og relationer til navnene ved siden af. Alle ofrene er skrevet på kanterne, så de står ved siden af nogle, som de har relationer til – brødre, venner eller arbejdskolleger. Fra en virksomhed alene blev 680 mennesker ofrer. Det var alle virksomhedens medarbejdere bortset fra direktøren, som den dag skulle køre sin datter i skole og derfor kom senere. Det blev hans held!
Efter vores guidet rundtur udenfor, var vi inde på museet, hvor vi selv gik rundt og så på resterne af fundamenterne af tårnene og udbrændte brandbiler og en masse ejendele fra ofrene. Det var en lidt speciel oplevelse at gå på stedet, hvor over 3.000 mennesker mistede livet på omkring en time og genopleve de uhyggelige billeder fra før, under og efter angrebet, som har forandret vores hverdag for evigt.
Efter de dystre og tankevækkende oplevelser under jorden i museet måtte vi op i solen og have luft, så vi tog op til Meatpacking district og spiste sen frokost på en diner og gik derefter tur på High Line, som er en gammel højbane, som er lavet om til park. Det er en fantastisk ide man, har fundet til at udnytte et gammelt jernbanespor, som bare lå hen og forfaldte. Nu er der flotte gangbroer og træer og planter mellem sporene og kunstnere har udstillet forskellige ting mellem bænke og liggestole. Det er rigtig hyggeligt at gå heroppe hævet et par etager over gadeplan. Det ser også ud til at det med tiden kommer til at hæve kvarterets standard idet der bliver bygget en masse nyt på begge sider af højbanen.
Da vi nåede til den nordlige ende af High line kunne vi ikke komme det sidste stykke af banen, da den åbenbart blev lukket for natten kl. 16.30, så vi måtte ned i gadeplan igen og gå på de travle gader tilbage til hotellet. Fødderne var også ved at være temmelig ømme efter over 13 km i dag.

18. november: Pragtfuld skyfri himmel og udsigt til 18 grader. Det bliver bare ved med det gode vejr og samtidig kan vi læse at der er blæst og regn derhjemme. Det gør nydelsen desto større 🙂
Det er vores sidste i New York og vi har stort set krydset alt af på vores liste over, hvad vi gerne ville se, mens vi var her. Det eneste vi mangler er Central Park og John Lennons Strawberry fields. Vi har set parken oppe fra Top of the Rock og kørt langs den med Big Bus, men vi har ikke været inde i den. Central park er derfor dagen mål.
Ulrich har dog fået gang i sit shoppe-gen, så inden vi kan komme op til Central Park, må vi lige en tur ned til Soho i Under Armour forretningen, hvor han har set en vest og en trøje, som han må eje og som de ikke havde ude i Outlet-centret.
Efter de seneste dages megen gåen rundt og dermed ømme fødder er vi blevet lidt magelige og tager derfor metroen op til hjørnet af Central Park.
Det er en pragtfuld park med skøjtebane, søer, små restauranter og masser af store egern. Iklædt efterårets gule og røde farver står parken utrolig flot. Det er virkelig en oase i storbyen, som new yorkerne også bruger flittigt. Der er mange mennesker, som går tur eller ligger og soler sig på græsset eller blot sidder på en bænk og nyder udsigten. På søerne har de lejet robåde og sejler stiller rundt. Nogle kører også rundt i hestevogn eller i cykeltaxi. Temperaturen holder de 18 grader, så det er en hel perfekt dag at trave parken rundt. Parken er 4,1 km lang og 825 m bred, så man går ikke lige parken rundt på 5 minutter.
Vi er bl.a. oppe og se mindeparken for John Lennon, hvor der er en stor stenplade med skriften ”Imagine”. Mens folk tager billeder af stenpladen og mindes John Lennon, som blev skudt foran sit hjem lige ved siden af parken, sidder en mand med sin guitar og spiller John Lennon sange bl.a. Strawberry fields forever og Imagine. Det er meget stemningsfyldt.
Vi ender på en lille cafe, hvor vi også sidder i solen og nyder, at der er forholdsvis stille. New York er stor by med 8,5 million mennesker og 1,5 million alene på Manhattan, så der er aldrig helt stille. Der er konstant en summen af biler.
Da solen begynder at gå ned kl. 16.30 forlader vi parken. Vi går for en sidste gang ned af 5th avenue, hvor både bygninger og vinduer er ved at blive pyntet op til jul. Det er enorme udsmykninger de disker op med.
Vi slapper lidt af på hotellet og får pakket vores kufferter, som er blevet noget fyldigere end på turen herover, inden vi går ud og får en stor steak, som afskedsmiddag. I morgen går turen desværre hjemover igen.

19.-20. november: Det er hjemrejse-dag. Vi sover længe. Ryggen skal have lov at slappe af inden den lange tur hjem. Vi skal først flyve kl. 17.30 fra Newark, så vi har masser af tid, men vi er mættet af storbyen, så vi føler ikke trang til at gå yderligere rundt, så vi finder blot en cafe og får morgenmad og tjekker ud fra hotellet kl. 12, hvorefter vi tager metro og tog til lufthavnen. Det er væsentlig billigere med tog end taxi og det tager ikke ekstra tid, da man jo kan risikere at sidde fast i den tætte trafik med taxi.
I lufthavnen hygger vi os i loungen med lidt mad inden vi skal ombord på flyet.
Flyveturen forløber helt efter planen, så vi lander i Kastrup kl. 7.05 og har bilen stående på langtidsparkering, så allerede 1,5 time efter vi er landet er vi helt hjemme efter en skøn storbyferie 🙂