Vores ekspeditionsskib
Torres del Paine NP
Pingviner på Antarktis


Dagbog fra Antarktis og Patagonien 2025

Vi skal på ekspeditionskrydstogt til Antarktis på en grupperejse, hvilket er 2 helt nye ting for os. Vi plejer kun at rejse for os selv og mest på roadtrips, men denne gang starter vi med en grupperejse arrangeret af Stjernegaard. Vi flyver via Paris til Buenos Aires, hvor vi har 2 overnatninger, inden vi flyver videre til Ushuaia i Argentina, hvor går vi ombord på Fritjof Nansen, som er et ekspeditionsskib fra HX (Hurtigruten). Med det skal vi sejle over Drake Passage til Antarktis og sejle rundt og gå i land på forskellige øer. Ud over landskaberne skulle der være rig mulighed for at se pingviner, sæler, søelefanter og hvaler. Vi har store forventninger til dette ekspeditionskrydstogt.
Efter at have sejlet rundt med skibet i 10 dage vender vi tilbage til Ushuaia i Argentina, hvor vi forlader gruppen og rejser rundt på egen hånd i Patagonien i 12 dage. Vi har her lagt en rute, som udover Ushuaia bringer os til El Calafate og Puerto Natales (Chile). Vi har booket hoteller alle steder og planlagt dagsture ud fra hotellerne, men ikke booket alle disse ture på forhånd. Turene går fortrinsvis til Nationalparken Torres del Paine, som skulle være meget flot og god at vandre i.

Lidt facts om Antarktis (kilde: HX):
For 200 millioner år siden var Antarktis helt dækket af rige, grønne skove og var beboet af dinosaurusser. I dag er 98 procent af kontinentet dækket af indlandsis, hvilket kun efterlader 2 procent af kontinentets stenbase synlig. Den gennemsnitlige tykkelse af iskappen er mere end 1,6 kilometer, hvilket samlet udgør 90 procent af den samlede mængde af is på hele Jorden. 70 procent af verdens ferskvand er låst inde i Antarktis’ gigantiske iskappe.

Antarktis er verdens femtestørste kontinent og er omtrent 300 gange så stort som Danmark.

Det er verdens største ørken uden sand. Det er dog kun de indre områder, der kaldes ørken. Her falder der nemlig helt ned til 20 mm nedbør om året.

Der er 30 forskellige lande, som anvender 80 forskningsstationer placeret rundt omkring på kontinentet. Det samlede antal beboere i disse faciliteter er omkring 4.000 i sommermånederne og 1.000 i den lange barske vinter.

Otte af verdens 17 pingvinarter findes i Antarktis og i det subantarktiske område. De inkluderer adelie-, rem-, æsel-, konge-, guldlokkede pingviner, spring-, kejser- og Magellan pingviner.

De antarktiske sæler er ekstremt godt tilpasset til de iskolde forhold. Der lever seks sælarter i de arktiske farvande: Rosssæler, weddellsæler, krillsæler, leopardsæler, pelssæler og søelefanter. Fire af arterne er specialister i at bo på isen og yngler på havisen om foråret.

Havet omkring Antarktisk er fødeplads for adskillige hvalarter: blåhvaler, finhvaler, pukkelhvaler, vågehvaler, spækhuggere, sydlige rethvaler og kaskelothvaler.

Den antarktiske sommer varer fra oktober til og med marts. Dog skal man aldrig regne med shorts-vejr på den iskolde verdensdel. Sommer på Antarktis betyder blot temperaturer, som er til at holde ud.

Modsat vinterperioden, hvor Antarktis er mørklagt, så går solen aldrig ned om sommeren.

Vi har haft lidt udfordringer, inden vi har kunnet komme på denne tur. Turen har vi allerede bestilt i maj 2024 og har selvfølgelig glædet os lige siden, men da vi rutinemæssigt skulle have et lægetjek 8 uger inden afrejse, viste det sig, at jeg, hvilket jeg ikke vidste, havde for højt blodtryk, som jeg skulle i behandling for med en enkelt lille pille om dagen. Det kom som et chok for mig, som ellers ikke fejler noget og ikke tager nogen form for medicin iøvrigt og ville selskabet nu godkende mig til at deltage i ekspeditionen? Fra blot at gå til lægen og regne med at få en OK helbredsattest, blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved om, vi overhovedet kunne komme på turen. Det var et kæmpe usikkerhedsmoment og ødelagde glæden ved at læse og forberede os til rejsen. Det var lige op til jul, så fra vi indsendte helbredsattesterne til Vikand, som screener helbredserklæringerne for HX, og til de var tilbage på arbejde efter helligdagene gik der over 2 uger, hvor vi ventede på at få svar på, om vi kunne rejse eller ej. Den 8. januar kom svaret så endelig og det var positivt. De havde godkendt os begge. Puha sikken en lettelse. Endelig kunne vi fortsætte forberedelserne, som ellers var sat på stand by.

14. februar (Afrejsedag CPH – Buenos Aires): Vi skal tidligt op for at køre i lufthavnen, hvorfra vi skal flyve kl. 06:45 via Paris til Buenos Aires med Air France. Efter planen lander vi i Buenos Aires kl. 20:25 og vil blive kørt ud til vores hotel Sofitel Buenos Aires Recoleta, hvor vi skal have 2 overnatninger.